Sylterier i salat

Sylterier i salat

Du forbinder måske ikke lige sylterier med salat.

Men det kan være en rigtig god og spændende kombination.

Sylterierne giver noget sprødt og knasende i dine salater, og det er ikke svært at lave. Selvfølgelig skal det forberedes, men når du så har en portion stående, kan de holde sig i nogle uger. Du har både noget godt til dine salater, kød, hotdogs, wraps eller hvad du nu finder på at putte dem i.

 

Grundopskrift: 

1 del vand
1 del (æblecider)eddike
1 del sukker
Laurbærblade
hele peberkorn

 

 

Til at måle af med kan du bruge decilitermål, en kop eller andet.  

Princippet er blot at du har samme mængde af hver ingrediens. Lagen koges op med nogle laurbærblade, hele peberkorn. Alt efter hvordan du gerne vil have konsistensen af det der skal syltes, så hælder du lagen over enten lunt eller afkølet. 

Husk at skolde dit/dine sylteglas inden du lægger sylteriet i. Når du har hældt ingrediensen og lagen i glasset, kan du evt. altid tilsætte noget frisk chili eller estragonstilke, hvis du vil tilføre mere/anden smag.

Syltede rødløg kender du sikkert, da de bliver brugt i mange sammenhænge. De er altid gode at have stående. De giver en rigtig god smag og et flot udseende til din salat. (Her vil jeg hælde lagen over mens den er lidt lun, så de bliver en anelse tilberedte og knap så stærke).

Jeg har fundet ud af, at man kan jo i princippet sylte alt. Noget af det som jeg har god erfaring med at sylte til salater udover rødløg er:

Knoldselleri: den er sprød og den stærke sellerismag bliver dæmpet lidt. Den er knap så smuk, men hvis den bliver brugt på den rigtige måde er den også dekorativ. Brug et mandolinjern så det bliver slicet tyndt.

Citronskal: er jeg blevet rigtig vild med, da den giver en virkelig god smag (og helt anderledes end friskrevet citronskal, som også er rigtig lækkert i salater). Den pynter også rigtig godt. Se eks. denne torskesalat med sylterier. Du kan også bruge syltet citronskal i på kager/desserter. Vi testede det til nytår på en kransekage. Det er også en god kombination.

Fennikel: er rigtig godt at sylte, især hvis du ønsker at dæmpe lakridssmagen. Det er bedst hvis du river fennikel’en på et mandolinjern så det bliver helt tynde skiver. Det er nemt at arbejde med og få din salat til at se flot ud. Du kan også vælge ”blot” at bruge den som en ingrediens i en grov salat som f.eks. bulgur, speltkerner, quinoa e.l.

Når du laver sylterier, så glem ikke lagen. Den er også rigtig god i dine salater. Enten blot et par skefulde henover salaten som den er eller tilføj den i din dressing.
Specielt lagen fra citronskal, synes jeg er god at bruge et par skefulde af sammen med olivenolie og frisk citronsaft. Så behøver du faktisk ikke mere dressing.

Så test om det er noget for dig.

Sylterier

Syltede ramsløg

Syltede ramsløg

Altid en god sylteri at have stående til salater og andet Har du prøvet at sylte ramsløg? Det er utrolig nemt og virkelig lækkert. De er gode i lidt grove salater, som f.eks. speltkerner, bulgur, kartofler o.l. Syltede ramsløg har ikke den samme kraftige hvidløgssmag som de friske ramsløg.  

Læs mere
syltet citronskal

Syltede citronskaller

Citroner og salat er  et rigtig godt match! Både citronsaft hen over en salat, i dressing, revet citronskal og på denne måde, hvor de er syltede.  Så brug løs af de flotte gule citroner i dine salater.

Læs mere
syltet fennikel

Syltet fennikel

Fennikel er nok ikke alles yndling, da den har en let smag af lakrids eller anis. Ved syltning forsvinder denne lakridssmag. Syltet fennikel er f.eks. god sammen med agurk, sprøde salatblade, speltkerner, og evt. fisk. Hvis du kan skaffe fennikel med top, er det en utrolig flot plante, hvor du

Læs mere
Syltet selleri

Syltet selleri

Selleri er god bagt sammen med rodfrugter, men sammen med salater er den en lidt svær størrelse. Hvis du sylter den, synes jeg den er god i en grov salat med f.eks. speltkerner o.l.

Læs mere
Raamarinerede rabarber

Råmarinerede rabarber

Der er 2 rabarbersæsoner om året. En i maj-juni og en i august-september. Du kender sikkert bedst rabarber fra rabarberkompot, rabarber syltetøj, rabarbergrød o.l. Men kender du også til råmarinerede rabarber? Det er også en rigtig fantastisk måde at bruge rabarber på. De giver en delikat sødme og sprødhed i

Læs mere
Syltede porrer

Syltede porrer

Syltede porrer – brug dem i salaten. Porrer er en grøntsag, som er mest kendt som tilbehør til kødretter, porretærte, farserede porrer o.l. De har en stærk løg-agtig smag, og det er måske derfor de ikke lige så tit bliver tænkt ind i salater. Syltede porrer er rigtig godt som

Læs mere
Syltede rodlog

Syltede rødløg

Syltede rødløg er rigtig populært, kan man se i Googles søgninger. Det er med god grund, for syltede rødløg er noget af det bedste der findes. De kan bruges til alt, kødretter, til tapas, ost osv. Og selvfølgelig også i salater selvfølgelig. Her giver de både noget sprødt og noget

Læs mere

Andet godt

Spicy Kikaerter

Spicy kikærter

Spicy kikærter er gode at blande i din salat eller som topping. De giver salaten noget smag og fylde. Du kan f.eks. blande dem i

Læs mere
Friterede kapers

Friterede kapers

Kapers er lækkert i f.eks. en kartoffelsalat. Men du kan tviste den lidt på en nem måde ved at fritere dem. Friterede kapers er smukke

Læs mere

Social Media