Rosenkål salat med æble og feta

Hører du til en af dem, der er skeptisk overfor rosenkål? Jeg forstår dig godt – jeg kan også godt nikke genkendende til den der lugt af prut, der breder sig i køkkenet under kogningen, og når du så bider i de små kål, så er konsistensen rigtig ubehagelig som udkogte grøntsager efter min mening er. 

Så rosenkålen blev en udfordring for mig – kan det smage godt?

Ja – jeg fik i alle tilfælde ændret min mening om kålen med denne salat. Rosenkålen skal blot tilføres noget smag – og tilberedes så lidt som muligt.

Rosenkaal salat med aeble

Rosenkål salat med æble og feta

Antal: 2
Forfatter: Salateri

Ingredienser

  • 500 g rosenkål
  • 1/2 dl olivenolie
  • 1 tsk. sennep
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1-2 æbler
  • 1/2 blok feta (Kirks gedefeta eller Øko salatost fra Sædager Mejeri)
  • salt
  • peber

Sådan gør du

  • Pil de yderste blade af rosenkålene og kog dem, så der stadig væk er bid i. De må endelig ikke koge dem for meget, så hellere tage dem af lidt for tidligt (og lade dem ligge et øjeblik i gryden efterfølgende). Ved kogningen kan du evt. tilsætte lidt eddike, nogle mener at det tager prutlugten. Det kan efter min mening diskuteres, og jeg synes rosenkålene har en tendens til at blive en anelse gummiagtige og falme lidt i farven. Men prøv dig frem.
  • Salaten kan serveres både varm og kold. Hvis du serverer den kold, så kan du hælde koldt vand over rosenkålene, så de ikke koger videre eller sætte dem i køleskabet et øjeblik.
  • Mens rosenkålene koger kan du mixe dressingen og skære fetaen.
  • Når rosenkålene er klar skæres de i halve eller kvarte stykker. Bland dem derefter med dressingen.
  • Skær æblet/æblerne i mindre stykker og bland dem og fetastykkerne sammen med rosenkålen.

Noter

Denne salat er god at lave noget tid før servering, da rosenkålene opsuger dressingen. Salaten er også rigtig god dagen efter.
Tried this recipe?Let us know how it was!