Salat med parmaskinke og melon

salat med parmaskinke og melon

Italien kan bare noget med mad! synes du også det, så har du garanteret også lavet denne salat eller en der ligner.

Den salte skinke, den friske søde melon, den smagfulde basilikum, lækker olivenolie og balsamico. Så bliver det ikke bedre efter min mening.

Du kan lave den i flere varianter, f.eks. med mozarella, uden avocado, uden den grønne salat, uden basilikum, med rød basilikum, med pinjekerner osv. Det er kun din fantasi, der sætter grænsen.

Der er også mange serveringsmuligheder. Salaten kan spises som en forret, en ret for sig (evt. med brød til), som tilbehør til en tapas, som tilbehør til kød, en let pastaret.

Se opskriften her:

salat med parmaskinke og melon

Salat med parmaskinke og melon

Antal: 2
Forfatter: Salateri

Ingredienser

  • 1 hoved hjertesalat
  • 3 skiver parmaskinke
  • 1/4 melon her er brugt en Oliwin, Cantaloupe
  • 1 avocado
  • ca. 2 spsk olivenolie her er brugt en Oleum arbequina
  • ca. 1 spsk balsamico her er brugt en Leonardi, Aceto Balsamico Di Modena
  • ca. 1 håndfuld frisk basilikum her er brugt den grønne, men du kan også bruge den røde sort.

Sådan gør du

  • skyl og slyng salaten
  • Bræk salaten i lidt mindre stykker og arranger på en tallerken/fad
  • Skær melonen i mindre stykker. Du kan evt. også bruge en melonudskærer så det bliver dekorative kugler
  • Halver avocadoen, fjern stenen og skær avocadoen i mindre stykker/tynde skiver. Brug evt. melonudskæreren.
  • Læg parmaskiverne i en "rede" på salaten og fordel melon- og avocadostykker.
  • Fordel olivenolie og balsamico over det hele.
  • Fordel basilikum'en til sidst og server med det samme

Noter

Salaten kan bruges som en let ret for sig selv, som en forret eller som tilbehør til f.eks. en let pastaret uden kød.
Tried this recipe?Let us know how it was!