Denne rødbedesalat er enkelt, mættende, flot og kan med fordel laves dagen før. Den går godt til stort set alt, også bare som den er med et stykke godt brød til frokost eller en let aftensmad. Den kan også spises også flere dage, hvis du skal have nem salat til det meste af ugen.
Antal: 4
Ingredienser
- ca. 4-5 stk Rødbeder
- ca. 1 håndfuld Ærteskud
- ca. 1 dl Hasselnødder
- 1 Løg
- Frisk persille
- ca. 1 spsk Honning
- ca. 1-2 Hvidløg
- ca. 1 spsk Balsamico
- Salt
- Peber
Sådan gør du
- Skræl rødbederne og skær dem i små tern.
- Rist hasselnødderne på en pande eller i ovnen til skallen falder af. Rul dem på et stykke bagepapir, så skallen falder af. Lad dem køle af og hak dem derefter i grove stykker f.eks. med en minihakker.
- Skær løg i mindre stykker.
- Skyl og hak persillen.
- Dressing: bland balsamico, honning, presset hvidløg, salt og peber sammen.
- Bland rødbedestykkerne godt med dressingen og løgstykkerne i en skål.
- Anrettes i en skål, da der godt kan være noget væske fra både rødbeder og dressing. Hæld de hakkede nødder og persillen over rødbederne og pynt med friske ærteskud.
Tried this recipe?Let us know how it was!