Salat med grønne bønner

En fyldig salat med et mexicansk strøg som går godt sammen med f.eks. en Culottesteg, bøf e.l. Men den kan også sagtens spises sammen med fisk.

Mexi salat med bønner

Udskriv

Ingredienser

  • ca. 1/2 pose Grønne bønner friske eller frosne
  • 1 lille dåse Sorte bønner Enten nogle du selv har sat i blød dagen før, ellers kan en lille dåse fra fra TexMex også bruges
  • ca. 1 Løg
  • 1/2-1/4 Frisk chili
  • ca. 100 g Pinjekerner
  • ca. 3 spsk Olivenolie
  • ca. 1 tsk Trøffelbalsamico (En alm. balsamico kan også sagtens bruges)
  • Citronsaft
  • 1-2 fed Hvidløg
  • ca 1/2 tsk. Dijonsennep

Sådan gør du

  • Kog bønnerne til de er à la dente. 
  • Rist pinjekernerne gyldne
  • Hak løg og frisk chili (efter smag)
  • Dressing: Bland olie, balsamico, en squeeze citron, dijonsennep, pres hvidløg og smag til med salt og peber. Olien får lige et lille afsnit for sig, da den er hjembragt fra Grækenland af mine svigerforældre. Den er virkelig lækker, hvis du vil prøve den hedder den Aenaon.
  • Bland det hele sammen og drys pinjekernerne på til sidst. Salaten smager kun bedre efter at have trukket. Lav den evt. dagen før og drys pinjekernerne på lige inden servering. Denne salat kan fint spises over et par dage, hvis du skal have nemme salatdage.