Vil du have et spicy pift om morgenen og prøve at spise salat til morgenmad? Denne salat er god, mættende og er velegnet til en god brunch i week-enden. Den kræver lidt tid, da bønnerne skal ligge i blød og koges, men med lidt planlægning så kan det gøres i forbindelse med madlavning dagen før.
Ingredienser
- 250 g. bønner, black eyed peas
- 1-2 stk. tyrkisk pølse (bacon kan også bruges)
- 2-3 æg
- 1 håndfuld persille
- 1 håndfuld spæde spinatblade
- 1 stk. forårsløg
- 1 spids frisk chili
- Evt. et drys koriander eller anden krydderurt
- 2-3 spsk olivenolie
- 1-2 stk. hvidløg
Sådan gør du
- Sæt bønnerne i blød natten over, bønnerne skal være godt dækket af vand (1-2 cm. over bønnerne). Næste morgen koges de i rigeligt vand i 30-45 min. De første minutter bringes vandet i kog og derefter skrues der ned. Du kan evt. nå at løbe/gå en tur imens :-).
- skær den tyrkiske pølse i mindre stykker (jeg køber "hos Tyrkeren" og derfor er denne pølse blot bleve opkaldt tyrkisk pølse hjemme os). Den er god stærk og krydret, så blot en pølse i samme stil kan bruges og ellers bacon hvis du ikke er til det spicy.Pølsestykkerne steges til de har fået en let sprød skorpe.
- skyl spinatbladene,, persillen og forårsløget. Persillen hakkes og forårsløget skæres i tynde skiver.
- Når bønnerne er færdigkogte hældes olivenolie, salt, peber, limesaft og knust hvidløg henover. Når bønnerne er varme suger de mere smag til sig. Lad dem køle af
- Steg æggene til scramble egg.
- Smag bønnerne til og arranger alle ingredienser på et fad så det ser lækkert ud. alternativt kan salaten også portionanrettes i små bowler.
Noter
Hvis du vil have salaten mindre tung, kan du bruge mere spinat og mindre bønner.
Tried this recipe?Let us know how it was!