Mikrogrønt

Microgreens

Fremtidens køkkenhave

Jeg har opdaget noget spændende… og jeg tror, at vi kommer til at se rigtig meget af det i fremtiden.

Så nu har jeg startet min research i emnet, og her deler jeg min første viden ind i denne verden.

Microgreens eller Mikrogrønt alt efter hvor internationale vi skal være – har du hørt om det?

Jeg har før købt det færdigdyrket og brugt det i salater, fordi de smager godt, og det pynter på salater.
Nu har jeg købt mit første plantesæt, og jeg glæder mig så meget til at se mit Mikrogrønt vokse og smage det. De skal selvfølgelig direkte i mine salater.

Hvad er Mikrogrønt? 
Du kender garanteret til karse. Det er bla. Mikrogrønt, og så er der blot udviklet mange forskellige slags frø, der kan dyrkes på samme måde. Det som jeg har researchet mig frem til er, at du skal være opmærksom på, at det ikke er et almindeligt grøntsagsfrø, der blot bliver plukket tidligt. 
Det er frø som bliver udviklet specielt til Mikrogrønt.
Dyrkningen foregår på samme måde som karse. Frøene lægges i et medie som f.eks. en hampemåtte, der vandes, og så klipper man sin Mikrogrønt af, når det er klar.

Mikrogrønt bliver tit anvendt på restauranter, bla. fordi de kan udvikles til størrelser der passer på en tallerken og fuldender en ret både smagsmæssigt og visuelt.

Du tænker måske også på spirer, når du hører Mikrogrønt? Det er ikke helt det samme, da spirer bliver dyrket på en anden måde. Spirer dyrkes i vand, og mikrogrønt dyrker du i et medie som f.eks. en hampemåtte.  

Mikrogrønt frø

Der findes allerede mange varianter indenfor mikrogrønt. Du kan vælge med forskellig smag og farver – og jeg tror på, at der kun bliver udviklet flere. Af spændende frø er jeg selv faldet over broccoli, pink grønkål, rødbede, Rucola, Pak Choi. 

Mikrogrønt bakker

Jeg har valgt at købe et start kit med en smuk bakke til mine frø. I princippet kan du sikkert dyrke det i hvad som helst lige som karse. Jeg har set nogle plante i en bakke, hvor der f.eks. har været frisk spinat/salat i, en konservesdåse, en kokosskal, en tallerken, Det er kun fantasien der sætter grænser.

Mit start kit er købt hos Tinygardens.dk. Men der er forskellige steder, hvor du kan købe frø og udstyr.  Nogle af dem, som jeg også har kigget på er micro-greens.dk, mikrohaven.dk , spireshoppen.dk, mikrogroent.dk.

 

Microgreens frø 

Mikrogrønt med store fordele

Ifølge min research har Mikrogrønt følgende fordele:

  • Du kan have en køkkenhave som kræver meget lidt plads
  • Mikrogrønt dyrkes i et medie, så ingen jord i køkkenet
  • Hurtig dyrkning, indenfor 5 dage/1-2 uger kan du høste dit mikrogrønt
  • Højt næringsindhold
  • Høj smagsintensitet
  • Det er en bæredygtig måde at dyrke grønt på.

Hvorfor tror jeg på Microgreens/mikrogrønt?

  • Det er en nem måde at have køkkenhave på. Vi har ikke tid/lyst til at dyrke en køkkenhave i samme grad som før pga. tid og plads. Urban Gardens er blevet ret almindelige i byer
  • Vi kommer til at spise mere grønt
  • Miljøvenligt, du kan få lækkert grønt uden lang transport og masser af indpakning
  • Du kan dyrke teknologisk 

Smart Gardens - den intelligente have

Hvad mener jeg så med at dyrke teknologisk?

Jo i forbindelse med min research om Mikrogrønt, har jeg også fået kendskab til Smart Gardens.
Det er små intelligente køkkenhaver, som stort set er selvpassende.
Så som ordet siger, så lyder og ser det virkelig smart ud! Jeg har ikke selv prøvet det endnu, men det er absolut et projekt der skal prøves!

Selvpassende er måske så meget sagt, men det ser utrolig nemt ud – selv for en som ikke har grønne fingre…
Med en Smart Garden er der sørget for (næsten) selvvanding, lys og næring.

Jeg har bla. set dem på humac.dk, proshop.dk, smarthave.dk.

Med tiden bliver det selvpassende måske en realitet, med en robot der kan tjekke om din Smart Garden mangler vand og fylder på?

Har jeg plantet et frø hos dig, så du må vide mere om mikrogrønt? Så er Google heldigvis din gode ven.

Du kan også tilmelde dig min nyhedsmail, hvis du ikke allerede er det. Jeg er ret sikker på at der kommer mere om mikrogrønt. Ellers kommer der i alle tilfælde mere inspiration til salater. 

Se lige hvor hurtigt det går. Disse  frø er 1 dag gamle! 

Microgreens dag 1

Microgreens dag 1

Tak fordi du læste med!