Rødbedesalat med kapers

Denne rødbedesalat opstod, da jeg var i gang med at planlægge mad. Jeg googlede rundt for at få idéer og her faldt jeg over opskriften på Pariserbøf. Da jeg tidligere har tænkt på at teste, hvordan en rødbedesalat med kapers smager, blev det til denne salat.

Det eneste der mangler er æg, men det kan du tilføje f.eks. i form af et hakket hårdkogt æg.
Hvis det virkelig skal være Pariserbøf style, kan du teste om en (pasteuriseret) æggeblomme kan være godt over salaten. 

Server den f.eks. til en god Ribeye, en hakkebøf eller en oksesteg.  

Den kan også være en ret i sig selv med det hakkede æg og evt. noget godt brød.

Rodbedesalat med kapers

Rødbedesalat med kapers

Antal: 4
Forfatter: Salateri

Ingredienser

  • 2-3 store rødbeder
  • 1/4 stykke frisk peberrod
  • 1/2 lille/medium rødløg
  • 3-4 spsk. olivenolie
  • 2 spsk kapers
  • salt
  • peber
  • citronsaft
  • lidt sød sennep hvis du har det eller sennep + honning Du kan også bruge Sennep med peberrod og timian fra Nordisk – Naturens forråd

Sådan gør du

  • Skræl rødbederne og skær dem i små tern. Du kan også rive dem groft, hvis du vil have en lidt blødere tekstur.
  • Skær rødløg i små tern eller hak det.
  • Riv peberroden
  • Bland olie, salat, peber, citronsaft sennep (og honning) til en dressing.
  • Bland rødbeder, peberrod, rødløg, kapers med dressingen. Riv evt. lidt peberrod over salaten inden servering og/eller server lidt ved siden af.

Noter

Salaten bliver ekstra god af at stå i nogle timer, og den kan sagtens spise et par dage efter.
Tried this recipe?Let us know how it was!