Måltidssalat med lam

Skrevet af Salateri

Denne måltidssalat er sammensat af mange af mine favoritingredienser.

Lam, auberginer og falafler – det er bare en god kombi efter min mening. Den er god og mættende og et lækkert stykke brød fra f.eks. Fru Møllers Mølleri vil sætte prikken over i’et.

Måltidssalat med lam

Udskriv
Antal: 4

Ingredienser

  • 1 Lammeculotte
  • 1 Aubergine
  • 1 pk Falafler Nutana
  • 1/2 Rødløg
  • Frisk Mynthe
  • Cherrytomater
  • Salat, f.eks hjertesalat og lidt radicchio

Sådan gør du

  • Steg lammeculotten i ca. 30-40 min. alt efter hvor rød du vil have den. 
    Lad den hvile i 10-15 min.
  • Falaflerne varmes i ovnen i ca. 30 min.
  • Auberginen skylles og skæres i skiver eller på langs efter temperament. Steges på en pande/grillpande eller grill. Den kræver godt med olie og skal stege til den er blød. Den kan evt. også steges i ovnen. Krydres med salt og peber
  • Mynthe og tomater skylles, rødløg skæres i ringe
  • Det hele arrangeres på et fad hvor salaten brækkes i grove stykker, kødet skæres i tynde skiver og lægges ovenpå med auberginer, falafler, tomater, løg og mynthe.
  • Server evt. en god raita til.