Grøn salat med guld fra køleskabet

Her er en salat opskrift, som jeg har lånt af min datter. Hun er vokset op med at der helst skal en salat på aftenbordet, og en dag hun hjalp med maden, skulle hun være opfindsom og kreere en af det der nu var, da der ikke lige var planlagt det helt store. Og det var guld – det blev den lækreste salat.

Rucola med rodbede

Ingredienser

  • ca. 1/2 pose Rucola
  • 1-2 Rødbeder
  • 1-2 stængler Bladselleri
  • ca. 1 Æble
  • Syltede ramsløgblomster (kan erstattes med kapers)
  • Parmesan
  • Basilikumpesto
  • Olivenolie
  • Citron

Sådan gør du

  • Skyl rucolaen og slyng vandet godt af.
  • Rødbederne skrælles og rives enten på et almindeligt rivejern eller en foodprocessor.
  • Bladselleri skylles og skæres i tynde skiver
  • Dressingen er en rest af basilikumpesto som er fortyndet med olivenolie og revet parmesan. Du kan også lave en pesto der er lidt tynderes og mere dressingagtig, som er lavet specifikt til denne salat.
  • Æblet skylles og skæres tyndt f.eks. på et mandolinjern. Vend æbleskiverne med citronsaft og sammen med noget af pestoen, så de ikke misfarves.
  • Anret rucola på et fad sammen med rødbederne, bladsellerien og æblerne. De syltede ramsløgblomster fordeles øverst og resten af dressingen hældes ud over.
Tried this recipe?Let us know how it was!