
Den skønneste tomatsalat
En rigtig populær salat fordi den er enkel, hurtig at lave og smager skønt.
Det er helt klart en af mine favoritter, og jeg har efterhånden lavet den i mange forskellige versioner på trods af, at den er så enkel som den er.
Salat Caprese kommer fra Italien, og den består i bund og grund af:
Ingredienser:
- Solglade tomater
- Mozarella
- Frisk basilikum
- Jomfru olivenolie
Evt. Ekstra:
- Balsamico/eddike (lidt i forhold til olien) – godt hvis der ikke er så meget smag i tomaterne.
- Salt og peber efter smag
- Revet citronskal
- Rødløg
Fremgangsmåde:
- Skyl tomaterne og skær dem i skiver. Læg dem på et serveringsfad.
- Skær mozzarellaen i skiver og læg dem ind imellem tomatskiverne.
- Riv basilikumbladene i mindre stykker og drys dem over mozzarellaen.
- Fordel olivenolie og balsamicoeddike over salaten.
- Krydr med salt og peber efter smag.
Server Salat Caprese som en forret, tilbehør eller en let frokostret. Det er en salat som bare smager af sol og sommer – eller man kan drømme sig til det.
Udvælg de bedste tomater med masser af smag. Det kan være svært om vinteren i Danmark, men prøv f.eks. Raf tomater eller bestil via Fresh.land, Greenmate, aarstiderne.
Kvaliteten på ingredienserne er ret afgørende for, hvor meget smag der er i salaten.
Er du syd på og står på et marked med modne flotte tomater, og har mulighed for at købe den lækreste Mozzarella, så smager den bare helt anderledes end hvis du laver den med tomater i Danmark på en vinterdag.
Salat Caprese består i sin enkelthed af friske tomater, Caprese ost, friske basilikum blade og god olivenolie.
God olivenolie er en videnskab i sig selv, det kan du læse mere om her.
Du kan variere ved at tilføje citronsaft, balsamico, creme balsamico, revet (økologisk) citronskal.
Oprindeligt stammer salaten fra Italien og Caprese er navnet på øen Capri i Campania området.
Salaten er mild i smagen og du kan servere den til stort set alt. Den er specielt god til en smagfuld lækker lasagne, Ragu, kylling, grillet kød, oksekød, og/eller med godt brød.
Normalt anrettes en salat Caprese, hvor tomaterne og Mozzarellaen er skåret i skiver – arrangeret mellem hinanden og toppet med basilikum bladene på et fad. Det ser altid indbydende ud.
Du kan også brække/”flå” Mozzarellaen ud over tomaterne. Det er den mere rå stil.
Du kan også være kreativ og finde på andre anretningsmetoder:
- På spyd: Brug små tomater som f.eks. cherrytomater, Mozarellakugler og sæt dem skiftevis på et spyd med basilikumblade ind imellem. Læg dem på et fad og hæld olivenolie, citronsaft og salt og peber over.
- Salat Caprese med avocado. Du kan enten skære avocadoen i tynde skiver og lave en bund på et fad, hvor du lægger den traditionelle Salat Caprese hen over. Eller du kan skære avocadoen i tern og lægge dem hen over den traditionelle Salat Caprese
- En grillet udgave: Skær tomaterne og arranger dem på et fad. Skær 1 kugle frisk Mozarella i skiver, læg friske basilikumblade henover og grill det på f.eks. en grillpande til osten er let smeltet. Hæld det derefter over tomaterne og hæld ekstra Jomfru olivenolie henover. Smag til med salt og peber.
- Salat Caprese med xxx: Arranger en traditionel Salat Caprese på et fad. Bland olivenolie, citronsaft, revet (økologisk) citronskal, revne friske basilikumblade, salt og peber og hæld det hen over salaten.
- Du kan også blot lave den traditionelle udgave og rive frisk (økologisk) citronskal henover
Andre tips til variationer af din Salat Caprese:
- Tomattype, der findes så mange forskellige slags. F.eks. Marmade har god smag, Dulcita tomater. Bland farver og typer
- Mozzarellaen – alt efter kvalitet
- Se billeder/tidl. indlæg