Den gode kendte Caprese salat med tomat og mozarella.
Her er den lavet med Raf-tomater, som er en let grønlig (og det skal den være) bøftomat type. Den er fast i kødet, så den er god og smuk til en salat som denne. Mozarellaen er brækket henover og toppet af med frisk basilikum.
Dressingen er lavet af ansjosfileter (skæres i mindre stykker) og hakket hvidløg, som er stegt i olivenolie. Det hele steges indtil ansjoserne er stegt ud i olien. Lad det køle af og hæld det over tomatsalaten.
Slut evt. af med lidt friskkværnet peber og fint salt.
Server den f.eks. sammen med en gang pasta arrabita.
Skriv et svar