Gastromé
Forrige indlæg
En hyggelig og afslappet restaurant i Aarhus.
Min familie og jeg har sammen med farmor & Kjeld været på Gastromé i Aarhus og spise. Vi havde sparet sammen og glædet os rigtig meget til denne aften, for det er ikke bare et sted som vi tager hen impulsivt – så det var lidt lige som juleaften, en aften som vi havde set frem til.
Og det var ventetiden og pengene værd!
Oplevelsen var helt i top hele vejen rundt. Hyggelig indretning, et oplagt personale, der sørgede for en dejlig og afslappet stemning, og vi kunne mærke, hvor meget de alle brænder for det de laver. Retterne var super lækre og og meget smukke, og vi fik selvfølgelig også serveret skønne vine. Ikke mindst en sherry som vi fik til desserten. Mums den var (næsten) lige så god som en god portvin.
Vi fik Signature menuen som består af snacks, 7 retter, kaffe og petit fours. Jeg vil ikke beskrive hver enkelt ret for maden skal opleves live men nyd billederne. Du kan sikkert næsten mærke stemningen og duften af alt den gode mad.
Artiskok – Trøffel
Kammusling – Wasabi
Svampe – Toast
Selleri – Røg
Søpindsvin – Havets Trøffel
Duelår – Barbeque
Oscietra caviar – Karamelliseret løg – Balsamico
Amélie Østers – Asparges – Yoghurt
Helleflynder – Citron confit – Brøndkarse
Torsk – Blomkål – Comté
Svinebryst fra Troldgaarden – Brombær – Blåmusling
Rødbede – Ragout af indmad – Strandløg
Skovdue – Koriander Kapers – Kål
Enebær – Grankogler – Hyldeblomst
Kartoffel – Birkesirup – Chokolade
Petits fours
Som du ser er der ikke mange salater, men sådan en oplevelse giver inspiration og får sat nogle salat tanker igang i form af det visuelle, smage, ingredienser osv.
Fik jeg iøvrigt nævnt at min datter arbejder på restauranten, og at den hører til i Michelin klassen?
Men selvom jeg tager mor-filteret af, så var det stadig væk en oplevelse, som jeg vil huske og leve længe på.
Jeg kan kun sige ”prøv det”. Det er ren welness for sindet med sådan en aften.