Pastasalat med svampe og pesto

En god fyldig pastasalat der kræver lidt tid, da svampene skal marineres. Den kan enten serveres mens pastaen er lun eller forberedes i forvejen og serveres kold.
I forhold til det visuelle så vent med at lægge svampene på til lige før servering, da de farver pastaen.

Pastasalat med svampe og pesto

Pastasalat med svampe og pesto

Antal: 4 personer
Forfatter: Salateri

Ingredienser

  • 4 Portobello svampe
  • 1 spsk soya mængden er alt efter hvor salt
  • 1 spsk balsamico her er brugt Crema a base di aceto balsamico di modena igp e tartufo, Giuseppe Giusti
  • 1-2 fed hvidløg
  • 400 g (grov) pasta
  • basilikumpesto fra RANA
  • ærteskud
  • parmesan
  • evt. pinjekerner

Sådan gør du

  • Skyl Portobello svampene og skær dem i tern/mindre stykker. Bland soya og balsamico med 1-2 fed hvidløg i skiver (presset alt efter om du vil have hvidløget med i pastasalaten) , peber, evt. lidt salt alt efter hvor salt en soya du bruger.
    Hæld blandingen over Portobellosvampene og stil dem på køl i et par/nogle timer
  • Kog pastaen til den er al dente
  • Pestoen til denne pastasalat blev den nemme løsning. Jeg vil normalt foretrække at lave den selv, men jeg skulle lige teste en købt. Så her har jeg valgt en fra RANA som er ganske god. Har du tilfældigvis en rest af pesto, så kan du spæde den op med olivenolie og frisk basilikum.
  • Bland pestoen sammen med pastaen, imens den er varm.
  • Inden servering anrettes pastaen - hvis den har stået lidt, kan du "friske" den op med en skefuld pesto eller olie. Fordel svampene over, riv parmesan henover og top af med ærteskud og evt. ristede pinjekerner
Tried this recipe?Let us know how it was!